Bliv teknisk isolatør
TilbageDu bliver uddannet til masser af varieret arbejde, selvstændighed, ansvar og kreative løsninger. Du yder et bidrag til Danmarks grønne omstilling, og din indsats fører til besparelser på energi og varme. Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver, mennesker og i varierende arbejdsmiljøer. Der er masser af jobs efter uddannelsen, og der er god plads på markedet til, at du også kan forfølge en drøm at blive selvstændig.
Der er flere indgange til uddannelsen, som du kan tage både som ungdomsuddannelse og som AMU-uddannelse. For eksempel er Folkeskolens Afgangseksamen tilstrækkeligt til at komme i gang via EUD eller AMU. Der er mulighed for at uddanne sig med EUX, og man kan også komme i gang, hvis man f.eks. har en hvilken som helst anden gymnasial uddannelse allerede.
Uddannelsen til teknisk isolatør er udpeget til fordelsuddannelse. Det vil sige, at der er mangel på arbejdskraft både nu og i de kommende år, og dermed er der særligt gode muligheder for at få praktikplads i en virksomhed og finde et job bagefter.
Se videoen om uddannelsen her.
Se også denne video, om valget af uddannelse
https://www.youtube.com/watch?v=SpfkyyYFTO8Det fede ved mit fag